Historien Vision og mission Organisationen Foreningen IBIS Styrelsen Generalforsamling Årsberetning Alliance 2015 Økonomi    Løn i IBIS Dokumenter » IBIS InHouse Pressekontakt Kontakt os

IBIS InHouse

IBIS InHouse er IBIS’ telemarketingteam, der har base på 3. sal på IBIS’ hovedkvarter på Nørrebro.

IBIS InHouse er opdelt i et dagshold og et aftenhold, hvor det overordnede mål er fundraising. I dagstimerne sidder 4-5 phonere og kontakter firmaer og forsøger at finde sponsorere til IBIS’ arbejde i syd. Aftenholdet består af ca. 14 phonere samt to teamledere, der i tidsrummet 16.00 – 21.00 mandag – torsdag og udvalgte søndage 12.00 – 17.00 kontakter privatpersoner i håb om at udbrede kendskabet til IBIS og organisationens arbejde.

IBIS har valgt ikke at hyre eksterne firmaer til at stå for sin fundraising og de ansatte i InHouse repræsenterer derfor mangfoldigheden i organisationen. Ansatte i IBIS InHouse kan ses her. Hele Telemarketing kampagnen er tilrettelagt af to projektledere, der er ansat i IBIS’ Nord-afdeling.

Hvorfor ringer vi?
Der kan være flere årsager til at du er blevet kontaktet af IBIS. En af IBIS InHouse’ opgaver er service opkald til eksisterende medlemmer i forbindelse med indsamling af CPR-numre. IBIS’ medlemmer er utrolig vigtige for organisationens videre fremtid og vi ønsker derfor at yde dem den bedste service.

I 2006 indførte regeringen et egenfinansieringskrav for de NGO’er, som modtager et fast statstilskud på finansloven, de såkaldte rammeorganisationer. Det betød at IBIS fremover skulle stille med 10 % af rammebevillingen for at modtage de resterende 90 %. For en organisation som har en forholdsvis kort fundraising-tradition, er det sin sag at rejse 11,5 millioner kroner om året, svarende til 10 % af rammebevillingen på 115 millioner kroner. Siden implementeringen af egenfinansieringskravet er fundraising blevet en fast del af IBIS’ strategi. Udover at IBIS nu præger bybilledet med sine ”facere”, benytter organisationen sig også af ”phonere”, der kontakter både privatpersoner og firmaer.

I løbet af året har IBIS InHouse skiftende kampagner, som alle er led i at opnå egenfinansieringskravet. Det er en stor udfordring for IBIS og derfor tæller hver eneste krone. IBIS InHouse ringer til følgende personer:

Dette gøres i håb om at indsamle midler nok til at opfylde egenfinansieringskravet, så vi kan opretholde vores arbejde med uddannelse og demokratisk folkelig indflydelse i Afrika og Latinamerika.

I forbindelse med Hele Verden i Skole kontakter vi personer, som vi formoder, har en tilknytning til kampagnen. Således oplyser vi både om kampagner og IBIS’ arbejde generelt og søger på den måde at øge kendskabet til IBIS og organisationens folkelige forankring.

Hvorfor ringer vi til netop dig og hvor fandt vi dit nummer?
IBIS opdaterer sine telefonlister med data fra firmaet NN Markedsdata, der sorterer numrene efter vore ønsker. Vi kan således kontakte personer i byer, hvor der har været særlig stor opbakning til Hele Verden i Skole, hvor et bestem politisk parti har haft særlig stor opbakning eller lignende. Det er fuldt lovligt og kun hemmelige numre er undtaget sådanne segmenteringer. Du har dog al mulig ret til at bede dig fri for at blive kontaktet af IBIS InHouse igen og vi respekterer altid et ”Nej Tak” (se nedenfor).

Hvordan kan jeg støtte?
Den bedste måde at yde organisationen en langsigtet støtte er ved at blive månedlig bidragsyder. Donationerne er fradragsberettigede og kan til enhver tid opsiges. Du kan tilmelde dig hos medarbejderen som kontakter dig, ringe til os på tlf. 35 35 87 88 eller melde dig ind på hjemmesiden her.

Hvad med sikkerheden?
For at blive månedlig bidragsyder skal man oplyse sit CPR og sine kontooplysninger. Disse oplysninger anvendes til at starte en PBS-aftale med IBIS. Denne kan til enhver tid opsiges. Det er sikkert at videregive disse oplysninger til medarbejderen. Oplysninger der ikke er sikre at videregive er kortnummer til kreditkort mv., hvorfor IBIS InHouse naturligvis ikke beder dig oplyse disse.

Bidrag via SMS?
Vi er klar over, at nogle ikke ønsker at oplyse deres CPR-nr. samt kontooplysninger og vi har derfor indført engangsbidrag via SMS. Således vil beløbet blive trukket over telefonregningen i stedet. Der opereres med tre forskellige SMS muligheder i Telemarketing kampagnen, som alle sendes til nr. 1220:

Skole: 100kr + almindelig SMS-takst
Skole1: 150kr + almindelig SMS-takst
Skole2: 50kr + almindelig SMS-takst (medlemskontingent)

Det er selvfølgelig stadig muligt at støtte Ibis’ arbejde i Syd vha. indbetalingskort eller med en enkelt donation med kreditkort her på hjemmesiden eller ved netbank overførsel. Du kan læse mere om muligheder for at støtte Ibis her.

Er du helst fri for at blive ringet op igen?
Det er meget vigtigt for IBIS at have en god og værdsat kontakt til sine medlemmer. Vi respekterer folk, som ikke ønsker at blive kontaktet af organisationen, da vi selvfølgelig kun ønsker medlemmer, der selv har lyst til at støtte os. Føler du dig på nogen måde chikaneret af IBIS InHouse, må du straks meddele det enten via tlf. 35 35 87 88 eller per mail ibis@ibis.dk. Det er selvfølgelig vigtigt, at du oplyser fulde navn og evt. et medlemsnummer. Henvendelser vil blive formidlet videre til de ansvarlige for InHouse samt til kommunikationschefen.

Når IBIS InHouse ringer, er det med et tilbud om at blive en del af et større formål og støtte en god sag. Med et mindre beløb hver måned kan du være med til at bidrage konkret til IBIS’ arbejde med at skabe en mere retfærdig verden med lige adgang til indflydelse, uddannelse og ressourcer. Din støtte er fundamentet for de gode resultater, som IBIS hver dag skaber for både børn og voksne i verdens mest udsatte grupper i Latinamerika og Afrika.

IBIS InHouse arbejder efter de etiske retningslinjer udstukket af Indsamlings-organisationernes Brancheorganisation, ISOBRO.

Læs ISOBRO’s Indsamlingsetiske Retningslinier (PDF, 25 KB)