IBIS København

I København samles de frivillige omkring forskellige projekter eller temaer, som sætter fokus på udvikling og IBIS' arbejde.
De frivillige mødes til det månedlige AktivMøde. Her spiser vi sammen og taler om projekterne, mens nye kampagner også kan diskuteres. Af og til er der oplæg fra ansatte i IBIS eller fra folk udefra. Det næste AktivMøde er mandag d. 30. august kl. 18.00 på IBIS - se arrangementskalender.
Hvis du er ny og gerne vil være med til at sætte udvikling på dagsordnen, så er AktivMødet et rigtig godt sted at begynde.
PS: En halv time før mødets start (kl 17.30) er der introduktion om IBIS og igangværende kampagner til nye frivillige.
For yderligere information, kontakt frivilligkoordinatorerne i København:
Christian Damholt (cda@ibis.dk)
& Sigrid Lauenborg Dahl (sld@ibis.dk)
Følgende projekter er i gang i København:
Latinamerikagruppen: Filmaftener og spansk nyhedstjeneste
Latinamerikagruppen har holdt sommerferie, men skal nu i gang igen. De umiddelbare planer efter ferien er at opstarte en slags filmklub på IBIS, hvor der skal afholdes filmarrangementer med latinamerikanske film. Derudover er der også planer om en nyhedsservice på spansk på ibis.dk.
Kontakt Cecilie: cefe @ ruc.dk, hvis du er interesseret
Læs mere om projekterne på gruppens egen side - her kan du også finde kontaktoplysninger og referater.
Footprint Diary – start a change reaction
IBIS er i gang med at udvikle et etisk monitoreringssystem, som skal virke på web og som applikation på iPhone. I første omgang (dvs. 2009) fokuseres der på folks vand- og CO2-forbrug i anledningen af klimatopmødet i København til december (COP15). Programmet skal give brugeren indsigt i og kontrol over sit forbrug med henblik på at hjælpe brugeren med at reducere sit ’footprint’ i små overskuelige trin – a la vægtvogterne. Samtidig er Footprint Diary også et oplysningsredskab, da brugerne også vil modtage information om de konsekvenser som klimaforandringerne allerede har i udviklingslandene. Hermed skal Footprint Diary bidrage til en nuanceret klimadebat, hvor u-landenes vilkår og behov også bliver en del af debatten. Endelig skal Footprint Diary også være et politisk redskab, hvormed brugerne kan søge politisk indflydelse – både indirekte gennem sit reducerede forbrug, der sender et signal til politikerne om, at borgerne er villige til at ændre adfærd for at bremse klimaforandringerne, men også direkte gennem forskellige muligheder for politisk handling – f.eks. deltagelse i demonstrationer, underskrivelse af offentlige breve osv.
Som frivillig i Footprint Diary-gruppen kan man arbejde med informationssøgning og artikelskrivning, markedsføring, events, fundraising osv.
Send en mail til Sigrid, hvis du er interesseret: sld@ibis.dk
Find Skatten og skattebasserne
Skattebasserne (der sætter fokus på de multinationale selskabers skattefusk i u-landene) har haft rygende travlt over sommeren, hvor de har nørklet på en hjemmeside, som snart går i luften! Men når nu gruppen har indtaget internettet, så er næste skridt i planen at indtage gaderne – og det bliver et smukt syn! Der er indkøbt jakkesæt, da vi skal klæde os ud som Pirates in Suits – et fint billede på hvordan businessmænd stjæler u-landenes rigdomme. Derudover er der planer om at lave en skattejagt, hvor det ender med, at folk ikke kan finde nogen skat – fordi skattesnyderiet er så uigennemskueligt.
Hvis du har lyst til at være med, så send en mail til Sarah (skj@ibis.dk) eller Sigrid (sld@ibis.dk)
One Goal - alle børn har ret til skolegang
Frivilliggruppen arbejder med en kampagne under FIFAs ”One Goal” – målet om at få alle børn i verden i skole. Frivilliggruppens formål er at skabe øget opmærksomhed om behovet for uddannelse samt IBIS engagement i uddannelsesarbejde. Gruppen vil bl.a. lave events ved Roskilde Festival, 1. maj i fælledparken, Krogerups Majfestival (MayBeats), VM-visning på Rådshuspladsen samt Jazz-festival.