Undervisning med stort vingefang
Røgelse manglede ikke, men linierne i debatten var trukket klart op på en stor international indiansk konference om tosproget og interkulturel undervisning i Ecuador
Foto: Niels R. Boel
Et halvt hundrede mennesker lå på knæ med ansigten i retning af den skydækkede sol. Samtidig afbrændte en maya-indianer fra Guatemala urter og røgelse og fremmumlede besværgelser.
En flere dage lang international konference om tosprogede undervisning kan lyde som et lidt tung sag. Men indtrykkene på en nylig afholdt storkonference dementerede hurtigt eventuelle
fordomme.
Fortællinger fra ildstedet
Da tosprogede undervisere fra flere lande i Latinamerika med en stor indiansk befolkningsgruppe mødtes i Amazonbyen Puyo var traditionelle skel mellem form og indhold lagt på hylden.
Flere indianske vismænd - fra Guatemala, Bolivia, Peru og Ecuador - var inviterede med, og Powerpoint og tavle blev ofte erstattet af fortællinger fra ildstedet, hvor shamanen iført indiansk kjortel viderebragte traditionel indiansk erfaring.
"Ganske som i Danmark oplever vi i Sydamerika radikalt forskellige tilgange til interkulturalitet og tosprogethed", fortæller Jytte Vagner fra IBIS, som stod bag konferencen.
"På den ene side er der en meget åben holdning, der ønsker at bygge bro mellem en genvindelse af indiansk identitet og det omgivende, moderne samfund. Og så er der en slags nationalromantisk opfattelse, ganske som den, der p.t. hersker på borgen i Danmark".
Vingeskudte kulturer
De mere fundamentalistiske indianske synspunkter, der ønsker at udelukke 500 års spanske påvirkninger eksisterer blandt andet hos aymaraindianerne i Bolivia, hvor enkelte sektorer bl.a.
tæt på bondelederen og partiformanden fra MIP (Movimiento Indígena Pachakutik) Felipe Quispe går ind for oprettelsen af en selvstændig aymara nation. De synspunkter kom dog ikke til
udtryk på konferencen.
Mere moderat understregede Josefino fra Guatemala, at det er nødvendigt at rette op på en historisk undertrykkelse og forfordeling af indiansk kultur.
"Indianerne føler sig ofte vingeskudte. Vi skal i undervisningen have det indiansk prægede og det spanskorienterede til at arbejde sammen, som to vinger, der får en fugl til at lette".
For Josefino er målet, at indianske folk opnår en selvværdsfølelse og en stolthed over deres egen kultur og ikke som nu, "nærmest er traumatiserede over deres kulturbaggrund".
Josefino ønsker, at fx maya matematik inddrages i pensum.
Ligesom de fleste andre på konferencen slog han også til lyd for, at besøg af indianske vismænd indgår som et fast element i skoleundervisningen.
"Skønt størstedelen af befolkningen i Guatemala har et indiansk sprog som modersmål foregår næsten al skoleundervisning i Guatemala på spansk. Vestlige færdigheder som regning og spansk grammatik står øverst på pensumlisten".
"Der er ingen som helst risiko for, at indiansk viden vil komme til at dominere i skolesystemet! Men vi skal kompensere for en historisk svaghed og lægge stor vægt på at inddrage indiansk
viden i undervisningen".
Bygge bro
Lucy Trapnell, leder af det tosprogede lærerinstitut Formabiap i Peru arbejder i tæt tilknytning til indianske lokalsamfund i Amazon-junglen.
Hendes holdning er, at der skal bygges bro mellem indiansk og spansk orienterede tilgange.
Lærerne fra seminariet Formabiap skal undervise på såvel indiansk sprog som på spansk. "I de fleste indiansk prægede områder i Peru foregår al undervisning på spansk. Det virker fremmedgørende på såvel børn som forældre", forklarede Flor Cárdenas, lærer fra Formabiap. "Børnene taler ét sprog med deres forældre, mens undervisningen foregår på et andet".
For at komme ind på lærerseminaret i Iquitos er det et krav, at man kan regne og tale spansk godt. Men man skal også kunne sit eget indianske modersmål, kunne flette en kurv og danse en
af de traditionelle danse, fortalte Lucy Trapnell.
Forskelle mellem landene
De fire latinamerikanske lande som var repræsenteret ved konferencen tæller alle mange indianske folkeslag. Men de officielle tilgange til modersmålsundervisning og interkulturalitet er meget forskellige.
I Bolivia indebærer en vidtgående uddannelsesreform fra 1994, at alle børn i landdistrikter- Indianske vismænd og lærere holdt oplæg for hinanden på konferencen i Ecuador ne har mulighed for at blive undervist på deres modersmål i de mindre klasser, og at alle børn skal lære om andre kulturer end deres egen.
Reformen er dog kun meget langsomt ved at blive ført ud i livet.
I Ecuador er det meste af skolesystemet spansksprogede og vestligt orienterede. Et parallelt skolesystem står for interkulturel og tosprogede undervisning. Lederen vælges af de
indianske organisationer og systemet tilbyder også undervisning på indianske sprog.
I Peru og Guatemala er der ingen statslig bestræbelse på at sikre modersmålsundervisning i skolen. Derimod er der en række mere spredte, undertiden ganske succefulde pilotforsøg.
Trods de mange forskelle i lovgivningerne er det generelle billede det samme. Spansk sprog og vestlig kultur prioriteres på bekostning af det indianske. Ofte er det indianske forældre selv,
som ønsker at deres børn hverken lærer indiansk sprog eller kultur at kende.
"Det handler om hele den sociale kontekst", sagde Ajitimbay Segundo fra Ecuador. "Skolen kan aldrig være en oase af lighed i lande præget af ufattelig ulighed og undertrykkelse. Så længe
alle vejskilte, al videregående undervisning, al mediekommunikation og al officiel henvendelse til myndighederne i vores lande udelukkende kan foregå på spansk, vil det være svært for os indianere selv at tage vores egen kultur og sprog alvorligt, som mere end en slags anakronistisk bondekulturens krampetrækninger".
"Skolen har en meget stor rolle at spille i samfundenes demokratisering. Først når indianerne bliver klar over værdien i deres egen sprog og kultur vil de kunne agere som ligeværdige borgere", forklarer Jytte Vagner.
I Ecuador kan indianske forældre vælge at lade deres børn undervise inden for et tosproget og interkulturelt skolesystem.
Tekst og foto af Niels Rovsing Boel, niels@caoba.entelnet.bo, journalist udsendt af IBIS til Sydamerika.
Læs mere om Ecuador Læs mere om Globalt Læs mere om Mellemamerika Læs mere om Sydamerika Læs mere om Oprindelige folk Læs mere fra samme forfatter
