Stor kampagne mod racisme i Guatemala
IBIS støtter en interaktiv udstilling, som viser landets kulturelle rigdom og gør op med diskrimination og fordomme. Målet er dialog mellem det indianske flertal og ladinoerne, der sidder på magten
I Mellemamerikas største land skal en stor kampagne ”Vores forskellighed er vores styrke” skabe dialog mellem maya-indianerne og den herskende klasse. Det sker blandt andet via en udstilling på knap 500 kvadratmeter. I gennem video, lyd og avanceret interaktivitet får den besøgende viden om kulturer, forskelsbehandling og fordomme. På selve udstillingen kan man gå ind i en af Guatemalas farvestrålende busser og se en video om landets kontraster og uligheder. Man kan også løfte telefonrør og høre nogle af de 22 maya-sprog.
20-årige regnskabsstuderende Elizabeth Cermeño er ’ladina’, altså ikke-indianer, og hun fortæller hvordan udstillingen har givet hende et nyt syn på mayaerne: ”Udstillingen har gjort mig klogere, for jeg vidste ikke, at diskriminationen og forskelsbehandlingen er så omfattende. Indianerne har ikke mulighed for at blive behandlet, hvis de er syge. Mange deltager ikke ved valgene, fordi de er analfabeter. Og i busserne sidder ladinoerne helst ikke nær indianere. Befolkningen er skarpt opdelt”.
Guatemala er kendt for maya-ruiner og farvestrålende tøj vævet af indianere. Siden 36 års borgerkrig sluttede i 1996, har landet tiltrukket stadig flere turister, der vil opleve den kulturelle mangfoldighed. Men under den folkloristiske overflade udsættes den indianske befolkning, der udgør flertallet af de 12 millioner indbyggere, for massiv diskrimination og uvidenhed om maya-kulturen.
Foreløbig har over 20.000 set udstillingen i hovedstaden Guatemala By, og den er nu på vej rundt i hele landet. Kampagnen ”Vores forskellighed er vores styrke” består desuden af konferencer, bogudgivelser og foredrag samt uddannelse af 225 unge ledere og meningsdannere. Det mellemamerikanske forskningscenter Cirma, som IBIS har støttet i årevis, står bag kampagnen.
”Udstillingen skal åbne folks øjne via konkret information fremfor holdninger. Vi fortæller ikke, hvad folk skal mene. Derfor har flere store erhvervsfolk fra konservative grupper også støttet udstillingen, hvilket var utænkeligt for bare fem år siden”, siger Alvaro Pop, der er kampagneleder og direktør for Cirma.
Udstillingen, som IBIS støtter med over 200.000 kroner, viser Guatemala som et af de lande i Latinamerika med størst ulighed: Syv ud af ti fattige er indianere og analfabetismen er højest blandt mayaerne De er politisk underrepræsenteret med kun 16 ud af 158 pladser i kongressen.
”Racismen kan ikke helt betegnes som apartheid, for lovgivningen siger ikke: Indianere til en side, og ladinoer til en anden. Men der findes en ideologisk opdeling i hele samfundet. Kirkerne holder særlige arrangementer for mayaer og separate aktiviteter for ikke-indianere. Der er skønhedskonkurrencer og fester for indianere, og skønhedskonkurrencer for ladinoer”, siger kampagneleder Alvaro Pop.
Udtrykket ladino opstod i 1880, hvor regeringen i en folketælling delte guatemalanerne op i indianere og ladinoer. Herefter blev alle - herunder personer med rødder i Europa, Asien og Afrika - kaldt ladinoer, hvis de ikke var indianere. De mange etniske grupper blev betegnet indianere, trods deres store forskelligheder.
Mange ladinoers kontakt til mayaerne begrænser sig stadig til at give ordre til deres tjenestefolk. Kampagnelederen fortæller om en klasse fra en privatskole, der blev vist rundt på udstillingen af en indiansk kvinde. Børnene spurgte ivrigt og begyndte at røre ved hende - de troede, alle indianere var fattige, uvidende, beskidte og bondske.
”Fordommene går på, at indianerne er fattige, fordi de ikke vil udvikle sig. De skal tvinges til at arbejde, fordi de er dovne af natur. Desuden kaldes de mange indianske sprog et problem, fremfor en rigdom”, siger Alvaro Pop, der selv er maya-indianer.
For 22-årige Rodrigo Guzman, der er ladino og arkitektstuderende, giver udstillingen stof til eftertanke:
”Jeg har tænkt, at indianerne er dumme, blot fordi de er indianere. Derfor har jeg undladt at gå ud sammen med dem, og jeg har undgået busser med mange indianere, fordi de larmer og lugter. Men det er ikke deres skyld, de lugter. Det skyldes dårlige sociale forhold. Jeg har heller aldrig haft en indiansk kæreste – jeg har tænkt, at indianske piger aldrig avancerer, hvad angår job og uddannelse. Men det skyldes, at de ikke har samme muligheder som os.”
Kampagnen der varer indtil juni 2006, har et samlet budget på syv millioner kroner og støttes af en række ambassader og internationale NGOer. Over 2.000 guatemalanske skolelærere har været på kursus, så elevernes udbytte bliver større, når de besøger udstillingen.
